
God eftermiddag, læsere! Vores team er venligt på arbejde, så vi tænkte på nytårsferien at organisere en sådan idé.
Et slags lotteri. Vi skriver navnene på alle medarbejdere på afdelingen på noter, blander noter, og hver tegner en note med nogens navn, som han giver en symbolsk gave.
Så under dette lotteri spøgte en af kollegerne, at hun ville være glad for at modtage kartofler i gave, fordi nogen havde bidt hele afgrøden. Hvem spiser kartofler i jorden, gnager lige - et godt spørgsmål til eftertanke. Læs!
Indholdet af artiklen:
Hvem gnugede kartofler

Vores læsere sendte et fotografi af de beskadigede kartofler og stillede spørgsmålet: hvem gnaver knoldene? Gartnere har forskellige antagelser - en scoop, en bjørn, en vandrotte, bugs ... Vi bad Irina IVANOVA, en specialist i plantebeskyttelse, om at kommentere billedet. Her er hvad hun sagde:
Men dette er bare en antagelse. Du kan kontrollere, om du finder lange underjordiske passager med mærkbare emissioner af jord. En ideel mulighed er et bakhold om natten med en spade, en skjult lommelygte og en parat til øjeblikkeligt at rive jorden op. Selvom ikke alle kan lide denne eventyrdiagnose. ”
Lær bedre at vide

Vandvole - et lille dyr med en forkortet stump snude og små ører - er en fjern slægtning til hamstere. Kroppen, dækket af mørkebrun med en rød farvetone, når en længde på 20 cm, en pubescent hale - mindst 10 cm.
Vandvole er en massiv skadedyr af afgrøder og græsarealer. Det skader i haver, i køkkenhaver, steder hvor der er opbevaring af grøntsager. Bosætter sig normalt langs bredderne af floder, søer, damme i nærheden af sumpen, men ofte kan det findes langt fra vandet - i enge, haver, marker.
Gnavere er meget glupske, de kan få mad fra en dybde på 40-60 cm. De dvaler ikke om vinteren, derfor tvinges de til at fremstille meget store fødevareforsyninger.
Hvorfor er der mere
Alle muselignende gnavere er kendetegnet ved pludselige antallet af udbrud, hvilket er forbundet med deres evne til at reproducere. Nogle forskere mener, at antallet af vækst falder sammen med cyklusserne for solaktivitet (ifølge forskellige meninger 11-årige eller 7-årige). Det menes også, at grunden er forkert landbrug.
Gunstige betingelser for levetid og avl af gnavere skabes ved fin jordbearbejdning med pletter, skødesløs høst, tilstedeværelsen af rækkeafstand og brede vejkanter dækket med ukrudt. I sådanne tilfælde har gnavere mere mad i en lille naturtype, der er mindre tilbøjelige til at dø af rovdyr.
Død af naturlige årsager
Antallet af muselignende gnavere kan naturligt falde med deres massedød om vinteren i en periode med skarpe optøer med snesmeltning. Vand, der kommer ind i hullerne, uddriver dyrene udenfor, mens det fryser og tilstopper udgange.
Huskatte hjælper også med at befri haven fra gnavere. Reducer antallet af muselignende gnavere og sygdomme, som de dør i tusinder.
Kontrolforanstaltninger
advarsel: eliminering af brede mellemrum, veje, der er dyrket med ukrudt; grundig grave af jorden; rettidig høst; konstant samling af frugttræer; i frugtplantager, vintertrimning af kufferter og skeletgrene af unge træer med grangrene (nåle nede), tagmateriale, nylonstof, finmasket metalnet; periodisk komprimering (optøning) af sne omkring kufferterne om vinteren; beskyttelse af sunde rovfugle og dyr.
Fighter: lægge i huller eller andre tilflugtssteder af tilladte stoffer, for eksempel GryzNet-agro, 2 kapsler pr. Hul (sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes, arbejde med handsker, brug specielle skeer eller skovler og udelukker også adgang til andre dyrs huller ); brugen af fælder, som normalt installeres ved indgangen til gnaveres huler.
De vigtigste skadedyr af grøntsager og kartofler
Korsfæstede lopper - små (0,2-0,3 cm) hoppende bugs af mørkegrøn farve eller sort med gule striber. De skader unge skud af kål, radise, radise, roer og andre afgrøder ved at gnage et kød af et blad.
Lopper er især farlige i tørt, varmt vejr, når de skader selv kålplanter. Bladbeskadigede blade har mange huller og vil tørre ud snart.
For at kontrollere lopper kan du bestøve afgrøder med pyrethrum (10-25 g pr. 10 kvm), drysse planter og jord med aske eller tobaksstøv blandet med en lige stor mængde kalk. For 10 kvadratmeter. m såning kræver 100-150 g af blandingen.
Bestøvning foretages bedst tidligt om morgenen gennem dug, og gentages det 2-3 gange med intervaller på 7-10 dage - indtil loppen forsvinder. Du kan også bruge limflagg - et stykke materiale, der er knyttet til en pind, imprægneret med en slags klæbrig stof. Et sådant flag køres over planter, og lopper, hopper og holder sig til det.
Det er nødvendigt at fjerne ukrudt fra haven, da de er det oprindelige husly for loppen, dybt indtil jorden om efteråret og så i de tidlige stadier.
I det sidste årti af maj begynder sommerfuglen at lægge æg og placere dem ad gangen på undersiden og oversiden af kål, radise og andre korsblade blade. Æggene er gule.
En hunn lægger 150 eller flere æg. På 7-11 dage fødes larver fra dem. Deres krop er fløjlsgrøn i farve med tynde gule striber på siderne, størrelsen er 2-2,5 cm. Larvene spiser ud arkvævet, opretter først et vindue og derefter gennem huller.
Larver i ældre aldre gnaver blade fuldstændigt og efterlader vener uberørte. Om sommeren kiler de ofte fast mellem bladene, der dækker kålen, hvilket får det til at rådne. Den største skade er forårsaget af klyngekalk, andre korsbånd er i mindre grad beskadiget.
Den nemmeste måde at håndtere næsehvider i små områder på er systematisk at inspicere planteblader og knuse æg og senere samle og ødelægge larver.Saml dem i en spand, hæld lidt saltvand i den.
Hvis der er behov for at bruge gift, anbefales det, at når der vises larver, skal du sprøjte planter med biologisk eller en opløsning af karbofos (20-30 g pr. 10 liter vand). At behandle kål med giftstoffer er kun muligt indtil kålens hoved.
Du kan sprøjte planterne med et afkok af tomatoverflader. Bouillon tilberedes som følger: 3,5 kg toppe (blade, stepons, stængler og endda grønne frugter) finhakkes, hældes med ti liter kogende vand og lades stå i 10 dage.
Infusion af stilke og blade af delphinium bruges også. Til dette hældes en del af den grønne masse med 10 dele koldt vand, insisteres i to dage, filtreres, 40 g sæbe tilsættes og bruges til at sprøjte planter.
Du kan også sprøjte planterne med en opløsning af natriumchlorid (400 g pr. 10 liter vand), drys med tobaksstøv med aske eller fnug kalk.
I efteråret, efter høst af kål, er det nødvendigt at grave en grund til hele dybden af markarealet og også fjerne alle rester fra haven - faldne blade, kocherigi osv. På denne måde ødelægges et stort antal pupper, larver, der overvintrer i jorden, på faldne blade, i kocherigi. .
Kål scoop - nat sommerfugl brunlig-grå. Vingerpanelet er 4–4,5 cm, forvingene har mørke tværgående striber og to pletter i forkanten.
Langs den ydre kant af forvingene er en lys bølget linje. Æg er grågrå, halvkugleformede med langsgående ribben. Caterpillar i ung alder er grøn, voksen - tyk, brunlig-grøn, op til 5 cm lang. Pupa mørkebrun, glat, skinnende.
Kål scoop er distribueret i Fjernøsten og hører til de farligste skadedyr af kål, det beskadiger også roer, salat, ærter, løg og andre planter. Sommerfugle flyver ud af overvintre pupper i begyndelsen af sommeren og lægger deres testikler på undersiden af bladene i dynger med 30-50 stykker.
En hunn lægger i gennemsnit 600-700 æg, og i alt kan hun lægge op til 2000. Frisklagte æg er næsten hvide og derefter mørkere. Efter 5-12 dage kommer larver ud af æggene. Først bor de i grupper på undersiden af bladene, og derefter kryber de ud og i løbet af denne periode spiser de om natten, og i løbet af dagen gemmer de sig normalt blandt blade eller under jordklodder.
Om efteråret bider larverne sig i hovedets hoved og foretager bevægelser og forurener den med deres afføring, hvilket får hovederne til at rådne. Til ophobning går larverne ned på jorden. I juli skader den første generation af larver (tidlig kål), i slutningen af august - september - den anden generation (sen kål). Anden generations pupper overvintre.
Gnagningskopper - larver af sommerfugle. I løbet af dagen er de i jorden, og i skumringen og om natten kryber de ud til overfladen og bider stængler og bladstængler i unge planter, og hos voksne beskadiger de bladene og gør huller i dem.
Bitende øsker i Fjernøsten skader i høj grad de fleste grøntsager, især kål, tomater og roer i juni - juli. De beskadiger alvorligt unge skud med kartofler og gnager dem. stilke.
Bekæmpelsen af scoops er vanskelig, da de fører en skjult (underjordisk) livsstil. Larver kan graves op og ødelægges om morgenen og forsigtigt rive jorden rundt om den beskadigede plante. Det er også nødvendigt at grave haven om efteråret, mens en betydelig del af de overvintrede larver dør.
Kålmøl beskadiger kålblade, spiser små vinduer i dem fra undersiden og efterlader overhuden intakt. Med larverens masseudseende bliver kålblader hvide. Sommerfuglen er lille, flyver om aftenen; larver er små (0,9-1,2 cm), lysegrøn med et sort hoved, små sorte prikker og sjældne sorte hår i hele kroppen.
I unge planter spiser larver et vækstpunkt og blade. I beskadigede planter er kålhoveder ikke bundet eller forbliver løse, underudviklede. Larver overvintrer i rester efter ukest, ukrudt. Over sommeren udvikler sig op til tre generationer af kålmøl.
Kontrolforanstaltningerne er de samme som mod kålrotter. Du skal starte kampen mod kålmøl umiddelbart efter udseendet af de første tegn på skade og slutte ved starten af dannelsen af kålhovedet. Ved behandling skal du sikre dig, at giften falder på hele planten. Biologiske produkter er effektive mod kålmøl.
Larverne på kålfuglen beskadiger også radiser ved at lave huller i rodafgrøder. Kålflue i de nordlige regioner i regionen forårsager særlig stor skade.
For at skræmme fluerne væk, sprænger de jorden rundt om planterne med naphthalen blandet med sand (1 del naftalen i 5-8 dele sand) eller en blanding af lige store dele af tobaksstøv og kalk. Du kan drys med lime fnug med creolin (20: 1) eller feberføl.
De enkleste metoder til at ødelægge æg fra en kålflue raker jorden sammen med testiklerne fra planten i midten af gangen og tilføjer frisk jord fra rækken til bushen. Denne handling skal gentages 2–2 gange hver 5-6 dag.
Tidlig plantning af frøplanter og høj høning reducerer skader ved kålfluelarver. En forebyggende kontrolforanstaltning er fjernelse og destruktion af stokere.
Spraglet eller nordlig kål bug. Insekter med en kort langstrakt krop (8-11 mm), grønlig-bronzefarve, med seks grøntsorte pletter, en rød stribe langs kanten og de samme to tværgående pletter. Larver er mindre, vingefri, farverige.
I midten af maj forlader voksne bugs overvintringssteder (fra under faldne blade, mos på kanterne af buskene). Først lever de af vildtvoksende krydderplanter, og efter at have plantet kimplanter er bladene beskadiget ved at sutte juice. Som et resultat dannes der misfarvede pletter på bladene.
I store mængder vises bugs og deres larver i juli - august. I løbet af denne periode skader de testiklerne af radiser, kål og andre krydsningsafgrøder og suger juice fra blade og stængler. Beskadigede planter udviser svækket blomstring, dårlig udvikling af bælg og frø skrøbelighed.
Kontrolforanstaltninger. Hvis der opdages en skadedyr, udføres sprøjtning med en opløsning af kalbofos (10-30 g pr. 10 l vand). Forarbejdningsanlæg med pesticider skal stoppes 30 dage før høst.
Neglehalser gnaver også cotyledons og blade af agurker med runde grober. aflange huller stanses på uregelmæssigt formede løgblade. Cotyledons af agurker er ofte fuldstændigt ødelagt, og løg på bladens spids bliver gul, krøllet og tør.
Neglehaler er især aktive på solrige, rolige dage, og i overskyet vejr med stærk vind skjuler de sig under jordklumper.
For at bekæmpe skadedyr bør frøplanter og jorden omkring dem støves med aske. Vi må bestræbe os på at skabe de mest gunstige betingelser for udvikling af planter i denne kritiske periode, da normalt med udseendet af ægte blade er skadeligheden af disse insekter ikke længere farlig.
bladlus - små insekter (midges) med en grønlig eller mørkebrun farve. Forskellige typer bladlus beskadiger et antal vegetabilske planter og suger juice ud af dem. Den største skade på bladlus skyldes kål og agurker, det skader også melon, vandmelon, græskar og ærter. Beskadigede blade krøller og tørrer gradvist ud, planterne halter bagud i vækst og har en grim dværgform.
For at ødelægge skadedyret skal du sprøjte planterne med en sæbeopløsning (200-300 g sæbe pr. 10 liter vand) eller en tobaksafkogning med sæbe (500 g tobaksstøv og 100 g sæbe per 10 liter vand) samt en opløsning af karbofos (10-30 g pr. 10) l vand). Du kan behandle planterne med infusion af hvidløg.
Til dette formales 150-200 g hvidløg i en kødslibemaskine og omrøres i 10 liter vand. Opløsningen bruges øjeblikkeligt. Du kan også bruge en afkogning af aske. Sigtet ask i en mængde på 300 g koges i en lille mængde vand i 20 minutter, filtreres derefter, det samlede volumen vand bringes op til 10 l, og 30 g vaskesæbe tilsættes.
Bekæmpelsen af bladlus skal begynde ved de første tegn på, at en skadedyr forekommer. Forarbejd undersiden af bladene. Det er nødvendigt at fjerne ukrudt, stokere og andre planterester fra haven efter høsten.
Løg flue ligner udseende et husflug. Legger testikler (i dynger på 5 til 20 stykker) mellem bladene på billen, på tør skala eller på jorden nær pærens hals. Efter 7-10 dage opstår et mavesår i testiklerne, hvidlige larver, der trænger ind i pæren og ødelægger den.
For at bekæmpe denne skadedyr, som er farlig for løg, anbefales det at så frø og plante frøplanter eller frø så tidligt som muligt. Under fluenes flyvning anvendes repellenter. Strø tobakstøv, pyrethrum, aske, tørv eller møllekugler over rækkerne med løg og hvidløg, og bland det med de samme mængder sand.
Du kan også drysse savsmuld, der er gennemvædet med creolin i rækkerne, eller skære testikler fra planter. Det er nødvendigt at fjerne planter, der er berørt af larver, fra haven og ødelægge dem samt omhyggeligt fjerne alle rester efter høst.
Vanding af planter med bordsaltopløsning bruges også (et glas salt i 10 liter vand). I dette tilfælde skal du sikre dig, at løsningen ikke falder på bladene. Første gang vandes, når bladene når 5 cm, derefter hver 20. dag.
Det er nyttigt at placere løg og blomsterbed i nærheden. gulerødder. Den specifikke lugt af gulerødder frastøtter løgfluer og løg flygtig - gulerodsfluer.
tuberkulose Hoverfly skader ofte afgrøder af løg og hvidløg sammen med løgfluer. Larver er gulgrå, har en karakteristisk rødbrun udvækst i den bageste ende. Larverne trænger ind i pæren og spiser den.
Pærer råtner og bliver ubrugelige. Tilbyder ikke mindre alvorlig skade end en løgflue. Kontrolforanstaltningerne er de samme som med løgflue.
Wireworms - gullige larver af nøddeknækkebiller, der lever i jorden, med en solid, langstrakt krop, der ligner et stykke tråd. De bider stængler fra mange afgrøder og foretager bevægelser i kartoffelknolde samt i rodafgrøder af gulerødder, rødbeder, pande og andre afgrøder (især hos unge).
Lev i jorden fra 3 til 4 år.I midten af sommeren hvalver larverne, og om 15-20 dage vises unge biller, der forbliver til overvintring i jorden.
Disse afgrøder sås tidligt på foråret før plantning (såning) eller mellem rækker i vækstsæsonen med grøntsager og kartofler. Unge planter af agnkulturer er udgravet med jordklumper, og der vælges larver. Wormorm opdrætter godt i sur jord, så de skal være kalkede.
kartoffel 28-plettet marihøne (epilahna) - en rund-oval konveks skål, 5-7 mm lang, brunrød i farve; på begge elytra er der 28 sorte pletter. I slutningen af juni lægger hunnerne lysegule aflange æg i bundter på bladens nedre overflade.
Larven er gulgrøn, plantet med sorte forgrenede skud-setae. I de senere år er en betydelig spredning af denne skadedyr i haver.
Skade er forårsaget af både biller og larver, der påvirker kartofler, tomater, aubergine, agurker, meloner, vandmeloner og andre afgrøder. Den største skade er forårsaget af kartofler. Larverne spiser bladets kød og efterlader venerne intakte - de skeletter bladene. Fra det andet årti af august vises en ny generation af disse skadedyr. Kolarver findes næsten altid på undersiden af bladene.
Du skal også udføre manuel indsamling af biller og larver, ryste dem i øsker og fange med netting. For at ødelægge de fangede insekter hældes de i spande eller banker, hvor bunden er et lag vand og parafin.
Medvedka øst - Et stort brunbrunt vinget insekt. Forbenene ender med store tænder, som bjørnen graver jorden med og gnager planterne med liderlige kæber.
Bjørnen er meget produktiv, den ligger i maj fra 200 til 400 æg, hvorfra larverne klækker ud efter en til to uger. Takket være veludviklede vinger er det i stand til at flyve en betydelig afstand.
Bjørne foretrækker våde områder. Især mange af dem samler sig på humusrige lande. Skadedyr fører en skjult livsstil, om dagen er de i jorden, og om natten kommer de til overfladen.
Voksne bærer vinter og deres larver i jord eller husdyrgødning. Bjørne beskadiger alle vegetabilske afgrøder og ikke kun i åben jord, men også i drivhuse. Om foråret forlader de overvintringssteder, foretager bevægelser i jorden, spiser såede frø, gnager rødder og den underjordiske del af stænglerne, hvilket forårsager planternes død.
Den nemmeste og mest overkommelige måde at håndtere bjørnen på - enheden til jagtgrove. På de steder, hvor skadedyr ophobes, graver de om efteråret et hul af vilkårlig længde, 50 cm bredt og 30 cm dybt. Opvarmet gødning sættes i hullet.
Bjørne klatrer villigt der om vinteren. Når frosten begynder, kastes gødning ud af gropen, og insekter dør af lave temperaturer. For at ødelægge bjørnens reder og passager, om efteråret, graves stedet op til det fulde dybde af agerlaget.
Hvis jagtgrober om efteråret ikke var egnede, lægger de om foråret små agnhauger med gødning (helst frisk) ud. Bjørne kravler villigt der for at lægge æg. Efter 25-30 dage scannes dynger, bjørnen og æggene brændes.
Følgende anbefales som afskrækkende midler: a) tørt sand (en spand) fugtes 0,5 l parafin og drys det på de steder, hvor bjørnen er koncentreret; b) fugt savsmuld (en spand) med creolin og drys på skadedyrsophobningssteder; c) Sprinkle jorden flere gange nær planterne med møllekugler.
Du kan fange skadedyret ved hjælp af bjælker, på hvilke bunden hældes vegetabilsk olie med et lag på 1 cm. Banker graves ned i jorden lidt under overfladen og noget dybere eller på niveau med bjørnens kurs. Øverst er de dækket med et pap eller træ låg. Tiltrukket af lugten af olie falder bjørnerne i krukker og dør.
I kampen mod bjørnen bruges også en så populær, let tilgængelig metode. De får små fisk (brisling, brisling osv.) - syltede, krydret saltet eller frisk og endda forkælet. De river det i halvdele og lægger det i hullerne under transplantation til en dybde på 3-4 cm i form af en trekant.
På ryggen lægges slagtekroppe mellem landingsrækkerne til samme dybde. Det blev konstateret, at bjørnen hverken kommer ind i kamre eller huller, hvor fisken er lagt, frøene og planterne forbliver intakte.
Det bemærkes, at bjørnen ikke lever i jord befrugtet med hønsedråber, ikke kan lide lugten af hvidløg, den er bange af ringblomst blomster.
Som en forebyggende foranstaltning for at forhindre udseendet og ophobningen af bjørnen er genanvendelse af dræning af stor betydning - enheden med dræningsgrøfter til udstrømning af overskydende fugtighed, der opretholder høje rygge og rygge om sommeren.
Have uden skadedyr
Medvedka er et lille brunt insekt, kropslængden når 5 cm og har forkortet elytra, veludviklede lemmer.
Medvedka
Distribueret i mange SNG-lande, men mest af alt i de centrale og sydlige regioner i Rusland og Ukraine, såvel som i de fugtige og varme regioner i Moldova og Hviderusland. Hvis der ikke er rigeligt dyrkede områder, flytter bjørnen til drivhuse tættere på vegetabilske afgrøder. Hun spiser alt: kål, rødbeder, gulerødder, løg, tomater, agurker, kartofler og aubergine.
I et reden er der anbragt op til 400-440 æg, hvoraf der efter et eller to årtier vises lyse, glupske larver, som udgør en meget stor fare for haven.
Kontrolforanstaltninger Du bør ikke købe gylle fra tilfældige leverandører for at befrugte stedet. Hvis bjørnerne optrådte, skal du først forsøge at ødelægge dem uden pesticider.
Der er en enkel og miljøvenlig måde: du er nødt til at lave fælder fra halvvoksen gødning, som bjørnerne klatrer ind i. Der er de lette at samle og ødelægge.
Giftige medikamenter som zinkfosfid blandet med kogt majs eller byg bør ikke misbruges. Sådanne gifter ophobes i jorden og går derefter over i rodafgrøder, knolde og andre organer af planter, som vi lever af.
Bladbiller
Lamellar biller er opdelt i flere skadelige arter, blandt hvilke de farligste er lamellær bronze, majebiller og juni græsløg. Bronzeblomster spiser blomsterstande og blomster af kål og andre krydderceller samt knopper af blomstrende løg.
Chafer beetle og juni chafer beskadiger rodafgrøder og rødder. Skafbillen har rødbrun elytra med en sort kant i kanterne. Længden af kroppen sammen med chitin-dækslet er fra 22 til 30 mm. Biller overvintre i jorden. De flyver ud i begyndelsen af maj, i varme kilder i slutningen af april.
Det er vanskeligt at afbryde udviklingscyklussen for denne bille, fordi hunnerne lægger deres æg i jorden til en dybde på mindst 10 cm. Efter en måned vises hvide, tykke larver fra gulhvide æg. Deres gule hoveder skiller sig skarpt ud på baggrund af en buet krop. Det tager 3 til 5 år at gennemføre den fulde udviklingscyklus.
Kontrolforanstaltninger. Til masseudbredelse af May-billen skal Inta-Vir-planter sprøjtes (1 tablet pr. 10 liter vand). Om morgenen, når billerne er inaktive, rystes de af på en film eller en jute.
I 1 hektar graver de 8 huller 50 x 50 x 30 cm i størrelse og beregner koncentrationen af larver. Hvis gennemsnittet er mere end 1 larve pr. 1 m2 grund, er det nødvendigt at grave jorden dybt om efteråret og foråret og manuelt samle alle larverne.
snegle
Sneglernes skadelighed vises ikke eksternt. Men med deres bittesmå chitinøse tænder gnager de gennem hele arkets integumentære parenkymvæv.
Snegle lever af frugt og endda svampe. Æg lægges i jorden. Snegle overvintrer og begraver sig i jorden, hvorfra de dukker op i foråret. På varme sommerdage dækker de hullet i hullet fuldstændigt med slim og kan være i en dvaletilstand i lang tid.
Distributionssteder for snegle er vandfyldte bær- og haveplantninger. Ikke alle typer snegle er lige så skadelige. Amber, behårede og skovsnegle er mere ufarlige end drue, der spiser ikke kun druer, men også kål, rødbeder og andre saftige haveplanter.
Kontrolforanstaltninger. Med massedistribution af snegle indsamlet manuelt. Dette skal gøres tidligt om morgenen eller om aftenen før skumring, da snegle undgår direkte sollys. På varme dage er det vanskeligt at indsamle snegle.
Colorado kartoffelbagge
Denne skadedyr med flere skadedyr blev engang bragt til Rusland fra Amerika eller rettere sagt fra kartoffelfelterne i Colorado. Derfor navnet på billen.
Ryggen og elytraen er gulrød eller lysegul, på undervingerne er der 5 sorte langsgående striber, og sorte pletter skiller sig ud som relieff på den forreste del. Om vinteren klatrer biller dybt ned i jorden: 20–50 cm er den sædvanlige dybde, som skadedyr ned til.
Så snart jordens temperatur stiger til 25 ° C, kommer billerne ud af deres krisecentre og begynder at spise planter fra nattskygge-familien, endda vilde nattskygge, giftige dope og blegede. Beetle er meget farlig for kartofler, der har saftige møre spirer. Beetles er ret mobile: de er i stand til at flyve lange afstande på jagt efter mad.
Denne bille trænger ind i drivhuse med tomater, den tiltrækkes af deres stærke specifikke lugt. Spiser bladene, billerne får styrke, og hunnerne begynder at lægge deres æg på intakte bladblade fra undersiden. Æggene er først gule og rødmer derefter. Deres længde er 1-2 mm, formen er langstrakt-oval, overfladen er glat og skinnende, i hver kobling er der flere titalls æg.
I 2 årtier ødelægger larverne kartoffeloven fuldstændigt, kun nakne stængler er tilbage over jorden. Efter at have spist en plante, kravler larverne til den næste.På dette tidspunkt vokser de og når en længde på 1, 5 mm, deres farve er orange-rød, kroppen er opdelt i segmenter, der er dækket med sorte pletter, på hvert segment som regel 3 pletter.
Valven får også en sådan farve, men den er lidt mindre end larven. Valven udvikler sig efter, at mættede larver glider fra en næsten ødelagt plante og valp i jorden. 1-2 uger går, og en ny generation af unge bugs fødes.
Kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltninger skal være både forebyggende og beskyttende med det formål at besejre billen. Der vises en bille, hvor kartofler vokser. De fleste sommerboere dyrker tidlige kartofler. Det er umuligt for den farligste skadedyr at få styrke på kartoffeltoppene. Kartofler bør ikke plantes på det samme sted, hvor de blev plantet forrige gang.
Når du høster kartofler, skal du ikke efterlade knolde i jorden. Efter høstning er det nødvendigt at grave eller pløje jorden, så bugterne, der gemmer sig om vinteren, er på jordoverfladen, så vil frost ødelægge dem.
Jordbearbejdning bør udføres om sommeren, når der findes valp mellem rækkerne. Sådan graving i lav dybde vil delvist hjælpe med at ødelægge puderne i jorden.
Brug ikke ofte kemiske metoder til kontrol: pesticider virker ikke kun på biller. Hvis der er få skadedyr, kan du oprindeligt begrænse dig til manuel opsamling i små containere med en stærk vandig opløsning af almindeligt salt. Kartoffelknolde er delvis beskyttet mod de direkte virkninger af kemikalier af et jordlag, i modsætning til tomater, physalis, peberfrugter og andre nattskyggeafgrøder, der bruger overjordiske organer til mad.
Sidstnævnte skal behandles med de mindst giftige stoffer, for eksempel bitoxibacillin, der opløses i vand ved 40-100 g pr. Spand vand. Dette er et biologisk produkt, der ødelægger larver efter 3 gange behandling med et ugentligt interval.
3 uger før høst kan du sprøjte planter med Inta-Vir. En spand vand kræver 1 tablet insekticid. Kartoffelplantager behandles med mange insekticider: sonnet eller biorin - 10 g per 10 l vand, bifetrin - 35 g per 10 l vand, fenaxin - 100 g per 10 l vand, raseri - 0,7 ml pr. 10 l vand, sumi alfa - 5 g pr. 10 l vand, rovikurt - 10 g pr. 10 l, decis - 2 ml pr. 10 l vand.
Marsh scoop
Nogle gange kaldes det kartoffel, men det er ikke helt sandt, da det også spiser tomat, majs og andre planter. Larver nær jorden gnager passager i afgrødernes stængler og spiser indholdet og foretager bevægelser i kernen, hvorefter planterne tørrer ud og dør, og endda vådt vejr redder ikke den beskadigede stilk fra at dø og gradvis rådne.
I den ikke-sorte jord og det centrale Rusland begynder introduktionen af larver normalt i juni, umiddelbart efter at tomaterne er plantet i åben jord. Larver hvalper i jorden ved siden af planter i slutningen af juli.
Sommerfugle kan lægge æg på vilde græs. Scoops skiller sig ud mod en grøn plantebaggrund med røde eller mørkrosa vinger med et spenn på op til 3, 5–3, 8 mm.På kanten af de forreste vinger kan du finde en klar kant med grå farve, der strækker sig til hele overfladen af bagvingerne i denne scoop.
Fra æg, der er lagt på kultiverede og vilde urter, vises store, lange (op til 4 cm) larver med sorte vorter og setæer, hovedet har farven på frisk blod, kroppen er striber med striber af samme farve.
Kontrolforanstaltninger. Hilling af tomater efter plantning forhindrer, at larver trænger ind i stilkene. Den positive effekt er introduktionen af mineralgødning om sommeren.
Beskadigede planter fjernes sammen med rodsystemet og brændes. Hvis marskeserviet er formere sig meget, udføres sprøjtning med kemiske præparater. Doseringen og indstillingen er den samme som for kampen mod Colorado kartoffelbaggen.
Solanacea eller kartoffelloppe
Uden for den beskyttede jord, i det fri, kan en loppe grundigt skade plantningen af tomater, peberfrugter, aubergine og kartofler. Det skader løv, hvor mange huller optræder, da loppen spiser det bløde væv fra bladblade, hvilket fører til visens og uundgåelig død af planten.
Som de fleste farlige skadedyr i nattskygge-familien tilbringer loppen vinter i jorden og slipper ud i det øverste lag fra skarpe udsving i lave temperaturer. I begyndelsen af maj vågner biller normalt op og kommer til overfladen. I modsætning til mange øsker har biller ikke brug for grønne planter for at lægge æg.
Normalt sker æglæggelse under en godt opvarmet jordklump. Æg gule, aflange ovale, 0,6 mm lange. De er lette at se med det blotte øje på jorden. Kartoffelopelarver udfylder rodsystemet til natskyggeplanter. Larvenes form er langstrakt, den voksne larve har 3 par lemmer. Aktiv hvalpe kræver en godt opvarmet jord.
Kontrolforanstaltninger. Overdreven jordfugtighed er skadelig for en bloshka, så plantning bør vandes oftere. Pollination af beplantninger med en blanding af tobaksstøv, kalk og aske anbefales til de enkelte lokaliteter. 3 uger før høst skal støvningen stoppes.
wireworms
Dette er en af de farligste typer skadedyr. Mørke, stribede, sående, sorte, skinnende, brede og steppe wireworms, forenet med det almindelige navn - nøddeknækkere, er især skadelige. Beetles beskadiger rødder, rodafgrøder, knolde og rodnakke. Larver beskadiger kål, deres krop er ormeformet, chitinafdækningen er tæt.
Udviklingen af nøddeknækkere foregår ekstremt langsomt, som regel tager det 3-4 år, indtil valpen begynder. Denne proces forekommer i jord i en dybde på 14–16 cm, normalt tæt på midten af sommeren, når temperaturregimet for dem kan betragtes som ideelt.
Pupae bliver til bugs efter en halv måned. Unge biller kryber i jorden i lodret retning. Overskydende fugt og kulde gør dem begravet dybere, og med starten af opvarmningen stiger de igen op.
Selve wireworms er små, deres kroppe er lidt længere end 1 cm, farven er brun, blålig eller sort. Nødeknækkerne fik deres navn på grund af de klik, der høres, når billen, der er faldet på ryggen, hopper skarpt op og frembringer en skarp lyd.
Kontrolforanstaltninger. Beetles er bange for kalk, alkalisk gødning. Kalkning, forårstilførsel af ammoniumsulfat, ammoniumnitrat i jorden er meget effektiv. Dyb pløjning og hyppig løsnering er anvendelig.Hvis generationen af wireworms er for mange, er det nødvendigt at plante uspiselige kulturer til biller.
Du kan behandle frøene med en suspension på 65% c. n. Fantiurama eller Fantiuram-molybdat, 4 g pr. 1 kg frø, der skræmmer nødderne ikke kun fra frø i jorden, men også fra skud af mange grøntsagsplanter på stedet.
Hvem gnaver kartofler på et sted?
Mole rotte bor hovedsageligt i landene i Ukraine, den vestlige cisc Kaukasien og i nogle sydlige regioner i Rusland. Imidlertid bemærkes mere og mere ofte gnaveren meget mod nord, for eksempel i de sydlige Ural. Han udforsker aktivt nye lande og ødelægger afgrøden. Mollrotter er den største delikatesse knolde af kartofler, gulerødder og rødbeder.
Dette dyr er virkelig blint. I stedet for øjne har han en hudfoldning dækket med stive børstehår. Forbenene ligner rotter, fire fingre er stærkt udviklet, hvormed han graver minke og tunneler. I modsætning til mol, foder muldyrrotter kun af rodafgrøder og spiser ikke insekter.
Mole-rotterne er ikke så farlige for gartneren i den forstand, at de ikke er produktive. To til tre babyer om året vises. Det er vanskeligt at drive dem ud af haven. Gartnere, der støder på et udyr, bemærker deres udholdenhed endda mod ultralyd. De reagerer ikke på lysvibrationer, såsom mol. Hvorfor? Måske skyldes det, at muldyrrotter går dybt ned i jorden. Dets tunnelsystem er en flerlagsstruktur.
Tæt på overfladen er passager, der bruges til at søge efter rodafgrøder. De har skarpe grene nedad - dette er "første sal" af muldyrrot. Der går han sammen med små kartofler. Et dybere lag går mod gnaverens pantries og hans "soveværelse".
Om vinteren graver dyret ned i jorden til en dybde af tre meter. Gartnere forsøger at fange muldyrrotter ved hjælp af forskellige fælder eller fælder. For at gøre dette installeres en fælde ved udgangen fra minken.
Hvis dette dyr ses i haven, skal der straks træffes foranstaltninger, ellers vil hele høsten for det næste år "gå under jorden."
Vandhave svøbe - jordbunden rotte
Den jordiske rotte, der ser ud, ligner meget den sædvanlige, kendte rotte eller store mus. Denne gnaver har imidlertid intet at gøre med rotter i sig selv. Hun har en anden livsstil. Det findes i nærheden af vandmasser, og dette er måske den vigtigste betingelse for dens udseende.
Meget ofte forgifter det livet for gartnere, hvis grund ligger i nærheden af søer. Der, for gnaverne, dannes de optimale betingelser for eksistens - der er kartofler og noget vand, hvor du kan svømme. Jordrotter er fremragende svømmere.
Al den rædsel ved forekomsten af jordiske rotter ligger i deres hurtige reproduktion. På et år kan befolkningen i haven vokse markant. Hvis du ikke træffer nogen foranstaltninger, kan du glemme høsten, den går til fodring af hele flokke af rotter. At se gnavere er ret simpelt.
Voksne når 25 cm i længden med halen. Vægten når 500 g. I nærheden af huse og i haver vises rotten tættere på efteråret, når afgrøden er "klar". Om sommeren bor de i nærheden af vandmasser.Det er lettere at håndtere dem end med muldvarprotter. Rotter kan virkelig ikke lide skørende lugt og en bestemt lydfrekvens.
Der er specielle elektromagnetiske repeller. De udvises gnaver i to til tre dage. Ulempen ved denne metode er, at der er behov for en masse repeller.
Der er en billigere, men mere effektiv måde at bekæmpe - parafin, benzin, motorolie og planter. Et stykke stof skal fugtes med et hvilket som helst af olieprodukter og placeres i et hul. For i det mindste på en eller anden måde at bevare rodafgrøder, planter pebermynte, hyllebær, malurt eller tansy i de områder, hvor disse grøntsager vokser.
Disse planter er bange for rotter som ild. Forgiftning af gnavere anbefales ikke! Katte kan spise slagtekroppe af forgiftede dyr, og gift kan komme ind i jorden.
Kartoffelmøl
"Tak" for den skadelige "skat" verden skulle Central- og Sydamerika, hvor føflekken kommer fra. Det var fra disse steder, at hendes rejse rundt i verden begyndte, og nu kan skadedyret findes i flere dusin lande. I Rusland fandt "debuten" sted i 80'erne i det 20. århundrede, dvs. ikke så længe siden. Hun kom til faderlandet med masser af tobak og tomater, hendes yndlings-godbit. I dag er det sydlige af vores land et hjem for kartoffelmøl.
Videnskabeligt kaldes kartoffelmøl fluoridea. Dette brungrå insekt med mørke kanter og pletter på vingerne vokser ikke med et vingespænde på mere end 13 mm. Med foldede vinger er det generelt kun 6-8 mm. Sommerfuglen har et unaturligt lille mundorgan, men temmelig lange antenner.
Den biologiske cyklus af fluoridea
Jo varmere lufttemperaturen er, desto hurtigere er udviklingen af insektet fra æg til voksen alder. Den gennemsnitlige transformationsperiode er 3-4 uger, men se på variationen i temperaturforskellen: Hvis muldvarpen udvikler sig i + 35С i 16 dage, er + 15С allerede 70, og i + 10С er perioden allerede 200 dage!

Hele processen med en kartoffelmøl ser sådan ud:
- Ægget. På dette tidspunkt er skadedyret op til 7 dage om sommeren og 20-35 om vinteren. Tilsyneladende er æglægning embryoner i form af en afrundet oval med en bredde på 0,4 mm og en længde på 0,8 mm. Æggens perlehvide skiftes oprindeligt til en mørk farve, når embryoet modnes.
- Larver. Før valven foregår 4 trin af moltning. Om sommeren tager det 10-20 dage, og om vinteren 45-65. Larven består af tre forskellige segmenter. I den nyfødte tilstand er dens længde 2 mm, farven er lys, den er nøgen med 3 par lemmer og et mørkt hoved og pung. Modning, larven bliver grønlig (ved fodring med rodafgrøder) eller falmende grå (når den fodres med den vegetative del), oversvømmes med fine børstehår og har en længde på op til 12 mm.
- Pupa. I dette stadie af mølen tager det kun 5 dage i sommersæsonen og op til 2-3 måneder om vinteren.
- Butterfly. Når insektet først er ude af kokonen, lever det ikke længe, kun et par dage, højst et par uger. I denne periode lægger hun op til 200 æg efter parring. Hunnen laver mur på indersiden af bladet, sjældnere i jorden eller knolde udsat fra jorden. Antallet af æg i en kobling er fra 1 til 20.
Mødens diæt er uhøjtidelig. Larven spiser indersiden af bladpladerne med kartoffeltopper. Som et resultat tørrer den jordede del af planten, og derefter flytter skadedyret hen til rodafgrøder, trænger gennem øjnene eller revner og begynder at aktivt gnage kødet.
Skader fra parasitten
Den mest sårbare plante er kartoffel. Plantens buske svækkes på grund af den delvise eller fuldstændige ødelæggelse af løvet. Beskadigede knolde er ikke egnede til mad, det vil sige, at mængden af afgrøder og kvaliteten af grøntsagen påvirkes hårdt. Det samme gælder for frø.
Tegn på fluoridea skade:
- Spindelvev på kartoffelbuske.
- "Mining" (ulceration) af bladene.
- Døde stængler.
- Slag og ormehuller i skræl og papirmasse af knolde.
- Rot på stedet for skader.
Forebyggende og beskyttende foranstaltninger
Hvis den berørte afgrøde simpelthen forlades i jorden eller på overfladen, vil malmlarverne bare klatre i jorden og vintere der roligt. Så næste år på plantagen vil der igen være en invasion af skadedyret.Sådan gør du:
- Plantemateriale skal kun tages sundt, plantet i huller på mindst 15-20 cm i dybden.
- Spudplantning flere gange i løbet af sæsonen, så knoldene er "indhyllet" med et jordskov på mindst 5 centimeter tyk.
- Luk ukrudt ukrudt regelmæssigt.
- Skyl vandet ovenfra (regnmetode).
- Så de fleste sommerfugle dør.
- Begynd med at grave kartofler ved det første tegn på tørring af toppe eller et par dage før høst, skær det og ødelæg det med ild.
- Dug kartofler skal fjernes fra plantagen uden at forlade marken selv til tørring.
- Gå gennem knoldene og ødelæg de inficerede.
Den første til at plante tidlige modningssorter på stedet. De er helt immun mod skadedyr. Den næste sæson kan du plante den sædvanlige sort. Når du bruger kemikalier til at udrydde møll, skal du stoppe ved Danadim, Ditoks, Di-68, Bi-58, Rogosei-S.
Efterlad en kommentar